Gå til innhold

Danske solceller setter produksjonsrekord


Anbefalte innlegg

Videoannonse
Annonse

30. april var produksjonen av fornybar energi, spesielt sol, svært god i Tyskland. Kolkraft var nede i 8 GW, det lågaste nokon sinne, og eksporten var òg på ca 8 GW. Dermed har Tyskland for første gong i prinsippet klart seg utan kolkraft i nokre timar!

 

Mange av dei gamle kolkraftverka er det for dyrt å slå av. Dei produserer heller til negativ pris enn å stenge ned heilt.

 

Om ti år kjem dette til å vere vanleg.

  • Liker 2
Lenke til kommentar

Det var en lite klarerende artikkel fra TU? Her er hele historien.

 

Mandag den 1. maj leverede et illustrativt eksempel på en af udfordringerne med den grønne omstilling, som Danmark står over for i fremtiden. Indretningen af det frie elmarked forhindrede nemlig, at vi brugte strømmen til at producere varme. I stedet kørte en del kraftværker og producerede strøm, der ikke var brug for.

 

Solen strålede fra en klar og skyfri himmel, så solcellerne satte ny produktionsrekord. Vigtigere endnu blæste det så kraftigt, at mange vindmøller nærmede sig maksimal produktion.

 

Læs også: Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord

 

Resultatet var, at Danmark blev oversvømmet med billig strøm. Elpriserne blev endda negative, så kunderne fik penge for at bruge strøm (vel at mærke før afgifter og transmissionsafgifter), og producenterne måtte betale for at slippe af med den.

 

Ti timer med gratis el eller negative priser

I ti timer fra kl. 7 om morgenen var strømmen enten stort set gratis, eller priserne ligefrem negative både øst og vest for Storebælt, viser statistik fra Elbørsen Nord Pool. Det var vel at mærke også før kl. 12, inden mange virksomheder lukkede ned på arbejdernes kampdag.

 

Da det gik værst for sig først på eftermiddagen, måtte producenterne binde godt 11 øre i enden på hver kWh, de producerede.

 

I runde tal producerede danske vindmøller og solceller om eftermiddagen hele det danske elforbrug. Men det samlede systems regnestykke er lidt mere kompliceret.

 

For det første importerede vi strøm på fuld kapacitet fra Tyskland. Det skyldes, at tyskerne har store problemer med at sende el fra den vindmøllerige og blæsende nordlige del af landet til forbrugerne længere mod syd. Det gjorde, at de tyske elpriser mandag var endnu mere negative end de danske.

 

Læs også: Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm

 

Samtidig var forbindelsen fra Jylland til Norge, hvortil vi eksporterer strøm, når vi har overskud, nede på halv kraft pga. vedligeholdelse.

 

Endnu værre var det fra Sjælland til Sverige, hvor kun 650 af de normale 1.700 MW kunne udnyttes. Svenskerne havde derfor ikke negative, men nogenlunde normale elpriser i går, viser det hurtige overblik, som chefkonsulent Carsten Chachah fra Dansk Energi har dannet sig tirsdag morgen på Ingeniørens foranledning.

 

Kraftværkerne kørte, og det virker lidt fjollet

Desuden var der de danske kraftværker, centrale som decentrale, som producerer strøm og varme på samme tid. De producerede i runde tal i underkanten af 1 GW, selv om der altså var overflod af strøm i forvejen.

 

»Det var trods alt stadig lidt køligt, så der skulle formentlig produceres en del varme, og for nogle værker kan det ikke betale sig at stoppe i en kort periode for så at starte op igen,« konstaterer Carsten Chachah.

 

Set udefra virker det mærkværdigt, at varmeselskaberne ikke benytter varmepumper eller simplere elpatroner, så den gratis strøm kan konverteres til varme uden at producere yderligere el til et i forvejen oversvømmet marked.

 

»Man kan godt sige, at det virker fjollet. Men det er nu engang de strukturer, der ligger i elmarkedet,« konstaterer Carsten Chachah.

 

»Hvis der havde været store varmepumper derude, så havde varmen kunnet produceres til en billig penge i stedet for at køre med de traditionelle anlæg. Men det er langsigtede signaler, som gør, at de investeringer skal falde på plads,« tilføjer han.

Lenke til kommentar

Hyggelig at danskene produserer mer med fornybar. Men tallene illustrerer hovedutfordringen: variasjonen. Mens de 1.mai en times tid fikk dekket nesten alt eller ca 4 GW fra fornybar, fikk de bare ca en times tid 670MW den 19.april, eller 1/6 av totalen. Og utpå kvelden 19. april forsvant solen - ikke mye fornybar igjen...

Lenke til kommentar

Hyggelig at danskene produserer mer med fornybar. Men tallene illustrerer hovedutfordringen: variasjonen. Mens de 1.mai en times tid fikk dekket nesten alt eller ca 4 GW fra fornybar, fikk de bare ca en times tid 670MW den 19.april, eller 1/6 av totalen. Og utpå kvelden 19. april forsvant solen - ikke mye fornybar igjen...

 

I framtida kjem regulering av nettet vert like distribuert som produksjonen. TenneT har utnytta folk sine heimebatteri i Tyskland og elbilar i Nederland, og lagd det dei skildrar som ei 24 MW virtuell kraftline. Dei meiner dei kan utnytte meir fornybar energi og spare fleire store kolkraftverk på den måten: https://www.energy-storage.news/news/blockchain-and-batteries-will-assist-german-grid-operator-in-integrating-re
Lenke til kommentar

 

Hyggelig at danskene produserer mer med fornybar. Men tallene illustrerer hovedutfordringen: variasjonen. Mens de 1.mai en times tid fikk dekket nesten alt eller ca 4 GW fra fornybar, fikk de bare ca en times tid 670MW den 19.april, eller 1/6 av totalen. Og utpå kvelden 19. april forsvant solen - ikke mye fornybar igjen...

 

I framtida kjem regulering av nettet vert like distribuert som produksjonen. TenneT har utnytta folk sine heimebatteri i Tyskland og elbilar i Nederland, og lagd det dei skildrar som ei 24 MW virtuell kraftline. Dei meiner dei kan utnytte meir fornybar energi og spare fleire store kolkraftverk på den måten: https://www.energy-storage.news/news/blockchain-and-batteries-will-assist-german-grid-operator-in-integrating-re

Det som er utrolig for meg er at samfunnet ( det danske folk) skal subsidiere opptil 100 øre for en tjeneste som har en markedsverdi på minus 11 øre!

 

Skal det bygges batterier for å dempe de negative priser fra sol og vind Er det en kost, hvem skal ta den?

 

Tidene forandres med flere kabler mellom flere land, det kan dempe denne negative effekten fra sol og vind. I dag er det nok alt for mye uregulerbar kraft?

Lenke til kommentar

Det som er utrolig for meg er at samfunnet ( det danske folk) skal subsidiere opptil 100 øre for en tjeneste som har en markedsverdi på minus 11 øre!

Danske straumprisar til hushaldningar har gått frå å vere 70% høgare enn gjennomsnittet i europa for ti år sidan til 40% over no. Prisane til industrien var 50% over gjennomsnittet i Europa for ti år sidan, og er likt gjennomsnittet i Europa no. Det er ingen tvil om at subsidiane som fekk fart på vind- og soleenergi i Danmark har lukkast i å gje danskane billigare straum. Dei har òg andre suksessar ut av det, som vindturbinprodusenten Vestas. Ein av dei største i verda.

 

Skal det bygges batterier for å dempe de negative priser fra sol og vind Er det en kost, hvem skal ta den?

Batteri vert først og framst bygd for å spare nettleige. Mindre nettutbygging gjev òg billigare straumkost for forbrukarane. Dersom batteri er billigare enn nett, byggjer dei batteri i staden for nett. Med batteri som buffer ved strategiske nodar i nettet, kan dei òg utnytte nettet mykje betre, ved å setje inn ein ekstra produsent/forbrukar som gjer at straumen tek ein meir optimal veg.

 

Tidene forandres med flere kabler mellom flere land, det kan dempe denne negative effekten fra sol og vind. I dag er det nok alt for mye uregulerbar kraft?

 

Sjølvsagt. Negative prisar er framleis sjeldan i Danmark, m.a. pga god kapasitet til Noreg og Sverige.
Lenke til kommentar

 

Det som er utrolig for meg er at samfunnet ( det danske folk) skal subsidiere opptil 100 øre for en tjeneste som har en markedsverdi på minus 11 øre!

Danske straumprisar til hushaldningar har gått frå å vere 70% høgare enn gjennomsnittet i europa for ti år sidan til 40% over no. Prisane til industrien var 50% over gjennomsnittet i Europa for ti år sidan, og er likt gjennomsnittet i Europa no. Det er ingen tvil om at subsidiane som fekk fart på vind- og soleenergi i Danmark har lukkast i å gje danskane billigare straum. Dei har òg andre suksessar ut av det, som vindturbinprodusenten Vestas. Ein av dei største i verda.

Skal det bygges batterier for å dempe de negative priser fra sol og vind Er det en kost, hvem skal ta den?

Batteri vert først og framst bygd for å spare nettleige. Mindre nettutbygging gjev òg billigare straumkost for forbrukarane. Dersom batteri er billigare enn nett, byggjer dei batteri i staden for nett. Med batteri som buffer ved strategiske nodar i nettet, kan dei òg utnytte nettet mykje betre, ved å setje inn ein ekstra produsent/forbrukar som gjer at straumen tek ein meir optimal veg.

Tidene forandres med flere kabler mellom flere land, det kan dempe denne negative effekten fra sol og vind. I dag er det nok alt for mye uregulerbar kraft?

Sjølvsagt. Negative prisar er framleis sjeldan i Danmark, m.a. pga god kapasitet til Noreg og Sverige.

Bra Sturle, tror det er en liten feil i dine svar. Etter det jeg kan huske øker perioder med negativ strømpris i Danmark, dette fordi det kommer stadig mer uregulerbar kraft. Det positive her er at det kommer mer kabler mellom DK, UK, DE, Jylland, Skjelland osv.

I scenarier for fremtidens energipriser vil vi få flere perioder med negativ pris ( kan endres med kabler og batterier). Vi vil få lengre perioder med lav stabil pris ( det er svært mangeprodusenter, det presser pris ned). Og vi vil få noen korte perioder med ekstrem priser 5-10 kr/kWh ( når det er kaldt, ikke sol, ikke vind).

Smart Grid og peak shaving fremtiden

Lenke til kommentar

Og det er kun et mindretall av danske hus som har solceller på taket. Tenk hva vi kunne fått til om alle hus i Norge, Sverige og Danmark hadde produsert kortreist strøm på taket. I stedet prioriterer vi vindkraftutbygging i våre viktigste friluftsområder og fortsatt energisløsing.

Hinter du om at du vil ha nye byggeforskrifter med krav om solceller? I så fall vil jeg bare minne om at de stedlige forhold varierer voldsomt. Noen steder bygges det i nordvendt terreng eller med høye fjell/kjeder i sør. Antall soltimer per år varierer også veldig. Takhelling og snødekke er også utfordringer som gjør solceller uegnet noen steder. Med andre ord vil et sånt byggekrav føre til massevis av idiotiske plasseringer av solceller. La oss for all del håpe at det forblir mulig å bruke skjønn og sunn fornuft angående bruk av solceller.

 

Jeg er forsåvidt enig i at økt lokal kraftproduksjon, økt lokal kraftlagring, lavere energiforbruk og lavere avhengighet av kraftinfrastruktur er bra, men blåøyd tvang på valg av løsninger er ikke veien å gå. Ikke glem det flaue mageplasket som ble kalt Norges månelanding.

Lenke til kommentar

 

Sjølvsagt. Negative prisar er framleis sjeldan i Danmark, m.a. pga god kapasitet til Noreg og Sverige.

Bra Sturle, tror det er en liten feil i dine svar. Etter det jeg kan huske øker perioder med negativ strømpris i Danmark, dette fordi det kommer stadig mer uregulerbar kraft. Det positive her er at det kommer mer kabler mellom DK, UK, DE, Jylland, Skjelland osv.
Det er ikkje feil. Sjølv om det skjer oftare enn før, er det framleis sjeldan. Nokre få gonger i året. Det skuldast ofte stor produksjon i Nord-Tyskland, der prisane er enno lågare. i 2019 skal COBRAcable på 700 MW til Nederland vere ferdig. Den vil hjelpe litt, sidan han omgår flaskehalsen i Nord-Tyskland. VikingLink på 1400 MW til Storbritannia er planlagt ferdig i 2022. Dei vil hjelpe litt.

 

I scenarier for fremtidens energipriser vil vi få flere perioder med negativ pris ( kan endres med kabler og batterier). Vi vil få lengre perioder med lav stabil pris ( det er svært mangeprodusenter, det presser pris ned). Og vi vil få noen korte perioder med ekstrem priser 5-10 kr/kWh ( når det er kaldt, ikke sol, ikke vind).

Smart Grid og peak shaving fremtiden

I Danmark er ikkje straumprisen spesielt høg når det er kaldt. Dei fleste danske heimar har fjernvarme, og fjernvarmeverka koproduserer straum. Når dei må produsere mykje varme, produserer dei òg mykje straum. Difor går straumprisen ned i Danmark når det er kaldt.
Lenke til kommentar

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå
  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...